Spring til...

Hospicegården Filadelfia

v/Susanne Dalsgaard - Frivilligkoordinator

Af/Susanne Dalsgaard

Som indledning vil jeg fortælle lidt om det ildsjælsarbejde, de frivillige lægger på Hospicegården.

På grund af den alvorlige livssituation, som vores patienter befinder sig i, forestiller mange sig, at Hospice er et sted, hvor der er stille, trist og en trykket stemning.

Men det er så meget mere end det. Selvfølgelig er der stunder med eftertænksomhed, sorg og savn, men der er også mange øjeblikke, hvor man glæder sig over samværet og de gode, rare oplevelser, som skabes i huset – ikke mindst af de frivillige.

De frivillige er i høj grad med til at fylde vores hus med nærvær, empati, varme og rummelighed. De bidrager til en dejlig og hjemlig stemning; der hygges og bages næsten dagligt, så det dufter i hele dagligstuen.

Der arrangeres mange festlige stjernestunder, såsom høstfest, påskefrokost, julefrokost og flere andre hyggelige begivenheder. Vi fejrer naturligvis alle højtider og årets mærkedage i et fællesskab, hvor patienter, pårørende, personale og frivillige mødes og deler tiden.

For at kunne skabe alle disse unikke stunder kræves et stærkt netværk af frivillige, som kan supplere personalets omsorg og pleje af vores patienter og deres pårørende.

 

Tidspunkt

Mandag den 1. september kl. 13.30 - 15.45

 

Pris

Kr. 50,- 

Vi anbefaler, at du køber din billet på forhånd, hvis du vil være sikker på en plads. Billetter sælges også ved indgangen - så længe der er ledigt.

Forhåndskøbte billetter refunderes kun ved aflysning.

Du kan betale med kontanter eller mobilepay.