Cykling uden alder

Har du lyst til at komme ud og nyde en dejlig cykeltur, men har ikke selv mulighed for at cykle?
Vi er medlem af Cykling Uden Alder og har en rickshawcykel, hvor du kan være passager og nyde turen, mens en af vores frivillige cykelpiloter tager dig med rundt i Skælskør.
Piloterne henter dig ved din bopæl, hvis det er inden for byskiltet.
Du bestemmer selv, hvor turen skal gå hen. Måske en tur langs vandet, gennem skoven eller forbi et af de hyggelige steder, hvor du kan få en kop gratis kaffe som en del af oplevelsen.
Som medlem af Cykling Uden Alder ønsker vi at skabe glæde, fællesskab og vind i håret for dem, der ellers har begrænset mulighed for at komme ud. Det er en fantastisk mulighed for frisk luft, hyggeligt samvær og nye oplevelser – og det er helt gratis.
Ønsker du en tur? Kontakt Rådmandscentret på tlf. 58 19 46 86, så hjælper vi dig med at komme ud at cykle.
Vil du være ny cykelpilot?
Vi har altid brug for flere frivillige cykelpiloter, så hvis du har lyst til at være en del af fællesskabet og give andre muligheden for en skøn cykeltur, hører vi meget gerne fra dig!